18 gode spørgsmål til at lære en anden person at kende

Synes du at du altid stiller de samme spørgsmål? Selvom smalltalk kan være en god måde at bryde overfladen på, så giver det dig ikke altid et dybere indblik i en persons karakter eller personlighed. Derfor vil vi gerne præsentere dig for den ultimative spørgsmåls-guide, som kan hjælpe dig med at få et dybere kendskab til en person samt at undgå akavet stilhed.

Hvad enten det er nervøsitet eller nysgerrighed, så er denne liste over spørgsmål velegnet til alt fra det første møde med en person til samtaler med personer, du har kendt i længere tid. Vi anbefaler dog ikke, at man stiller alle spørgsmålene på den første date, da dette kan virke lidt for voldsomt. Et enkelt spørgsmål kan være nok til at sætte en hel samtale i gang og få munden på gled. Men, hey! Afhængigt af hvor modig du føler dig, er det op til dig, i hvor høj grad du vil bruge spørgsmålene.

Selvom vi gerne ville tage æren for denne liste, så er disse spørgsmål faktisk udviklet af Arthur Aron fra afdelingen for interpersonelle relationer fra Stony Brook University i New York. De er designet til at kunne give dig en dybere forståelse af en partner, ven eller et familiemedlem. Det tager ca. en time at gå igennem den følgende liste med spørgsmål, og de er arrangeret således, at de letteste spørgsmål kommer først, og dernæst bliver de gradvist sværere.

Lad os komme i gang

  1. Hvis du kunne vælge hvem som helst i verden, hvem ville du så vælge at spise middag med?
  2. Øver du nogensinde, hvad du vil sige, før du foretager et telefonopkald? Hvorfor?
  3. Hvordan ville en perfekt dag se ud for dig?
  4. Hvis du vidste, at du ville blive 90 år, og du kunne vælge imellem at have enten sindet eller kroppen som en 30-årig i de sidste 60 år af dit liv, hvilken af disse ville du så vælge?
  5. Har du en fornemmelse af, hvordan du kommer til at dø?
  6. Hvis du kunne ændre noget ved den måde, du blev opdraget på, hvad skulle det så være?
  7. Hvis du kunne vågne i morgen med en ekstra egenskab eller evne, hvilken ville det være?

  8. Er der noget, som du har drømt om at gøre i lang tid? Hvorfor har du ikke gjort det?
  9. Hvad er dit livs største bedrift?
  10. Hvad sætter du mest pris på i et venskab?
  11. Hvad er dit værste minde?
  12. Hvis du vidste, at du pludseligt ville dø om et år, ville du så ændre noget ved måden, du lever på nu? Hvorfor?
  13. Hvilken rolle spiller kærlighed i dit liv?
  14. Del hver især 5 ting, som I jeres øjne er gode egenskaber hos en partner.
  15. Hvad ville det være vigtigt for din partner at vide, hvis I skulle være nære venner?
  16. Hvis du døde i aften uden nogen mulighed for at kommunikere med nogen, hvad ville du så fortryde mest, at du ikke havde sagt til nogen? Hvorfor har du ikke sagt dette til personen endnu?
  17. Dit hus, inklusiv alt du ejer, bryder i brand. Efter at du har reddet dine nærmeste og dine kæledyr, har du tid til sikkert at hente en hvilken som helst anden ting. Hvilken ting ville det være? Hvorfor?
  18. Af alle i din familie, hvis død ville så bekymre dig mest? Hvorfor?

Og det var det! Den ultimative liste over spørgsmål til at udvide dine smalltalk-evner og klæde dig lidt bedre på til at opbygge relationer.